Kvindeaften d.29/03-25

Den 29. marts 2025 blev der afholdt hygge- og madlavningsaften for damerne. Vi havde en dejlig aften fyldt med samvær, grin og god mad. Aftenen bød på en spændende madlavningssession, hvor deltagerne lærte at lave roast paan brød – en enkel, men utrolig velsmagende ret. Der blev delt tips og tricks i køkkenet, og stemningen var varm og afslappet.
Udover madlavningen var der arrangeret underholdende spil og aktiviteter, som skabte masser af smil og latter. Det blev en aften med fællesskab, glæde og nye oplevelser.
Damerne nød aftenen i fulde drag, og mange så allerede frem til næste gang. Tak til alle, der deltog og gjorde arrangementet helt særligt!